Skip to content
DK
ENG
DE

Årets juleudstilling på TID

Træd ind i nissernes hemmelige verden – en verden der findes midt iblandt os mennesker, uden at vi opdager den.  

Nisserne ligner helt almindelige mennesker. De går i skole, køber ind og bor i huse ligesom alle andre. Men i det skjulte opererer de, og gør de gode gerninger, som hjælper os mennesker med at holde sammen og styrke fællesskabet. Nissernes vigtigste mission er at sørge for, at der er plads til alle, også dem, der er lidt anderledes. De minder os om, at det er modigt og godt, at være sig selv.

I udstillingen kan børn og voksne tage de første skridt ind i nissernes hemmelige organisation: Tjenesten. Udstillingen ligner ved første øjekast en almindelig, hyggelig del af hverdagens Danmark, men lige under overfladen gemmer der sig hemmeligheder, koder, opgaver og tricks. Hvor mange spor kan du finde, og hvor mange opgaver kan du løse?

Udstillingen er blevet til i samarbejde mellem Museum Odense, Cosmo Film, FilmFyn og TV 2. 

Udstillingen åbner den 14. november.