Julemarked på TID
Kom og mærk julestemningen sprede sig i kroppen de tre første juleweekender, lørdage kl. 10.00–18.00 og søndage kl. 10.00–17.00.
Glæd dig til hyggelige aktiviteter for både børn og voksne. Gør en god handel i boderne, vær med til kreative workshops, hils på de søde kælegrise eller prøv lykken i tombolaen – og meget mere – når du træder fra H.C. Andersens Julemarked og gennem porten ind til TID.
Der er mange forskellige aktiviteter.
Det kan du opleve
I det Moderne Værksted kan du male på lys eller dekorere lys med voksplader OBS: afholdes kun de første to juleweekender. Pris: 65 kr. pr. aktivitet pr. pers.
Hils på de søde mini-grise og æsler alle julemarkedsdage fra kl. 11.00-16.00. Og hør Else Marie fortælle eventyr kl. 11.00 og kl. 14.00.
Bind din egen julebuk af dansk langhalm. Alle julemarkedsdage kl. 11.00, 12.30, 14.00 og 15.30. Pris: 50 kr.
Få varmen med en kop kaffe eller varm kakao og lidt sødt.
Julebagning i Lejligheden
Det fynske bogudsalg i Ejler Rønnows gård
Smag Museum Odenses kandiserede æble
Kom og smag lækker mjød ved Assgeirr Mjød v/Viking-service. Det egner sig lige til julebordet eller julefrokosten.
Tombola v. Odense Soroptimister Gode gevinster og stor chance for at vinde noget med hjem.
Unik og håndlavet keramik – alt i et legende og let design – fra værksted i Odense. Her laves alt lige fra kopper, skåle, tallerkener, vaser til lysestager mm.
Museumsting og blomsterdekoration workshop
Salg af urtete, smykker, bøger, gode råd og tarotkort v. Barbra Hyldgård.
Smag klassiske crêpes, eller pandekager med softice