Tag børnene i hånden og oplev TID på en helt ny måde.
Denne dag inviterer vi børnefamilier indenfor til et museum, hvor der er plads til leg, nysgerrighed og fælles oplevelser. Hos TID behøver børn ikke stå stille eller tale med dæmpet stemme – her må man undersøge, stille spørgsmål, være nysgerrig og opleve udstillingerne med hele kroppen.
Fra kl. 10 til 14 fylder vi museet med aktiviteter for både store og små, hvor I sammen kan udforske, lege og opdage nye historier. Aktiviteterne tager udgangspunkt i TIDs udstillinger og giver familien mulighed for at opleve museet på en uformel og nærværende måde.
I kan blandt andet lave jeres eget TID-badge, skabe dit bud på hvordan en TIDsrøveren ser ud og vær med til at skabe et kunstværk med graffitikunstneren Hr. Værk. Alt det og meget mere kan du opleve når vi slår dørene op til Børnenes Dag på TID.
Børnenes Dag på TID
- Dato: lørdag den 13. juni
- Tid: 10:00 – 14:00
- Alder: 8-12 år
- Pris: almindelig billetpris, børn under 18 år er gratis.
Badge-loungen
Design jeres helt eget TID-badge og tag et personligt minde fra dagen med hjem. Perfekt til skoletasken, jakken eller som et lille tegn på en god oplevelse.
Lav TIDsrøveren
Museet skal have sin helt egen maskot – men hvordan skal den se ud? Tegn, form og find på jeres bud på TIDsrøveren og vær med til at give TID et nyt ansigt.
Børneliv i 1890’erne – Børnenes Baggård
Hvordan var det egentlig at være barn i gamle dage? Gå på opdagelse i børnelivet i 1890’ernes baggård, hvor Snedkerens kone står klar til at hjælpe jer med at lege, undersøge og opleve hverdagen fra en svunden tid.
Kridt fortiden af – ved billetsalget
Grib kridtet og gør museets indgang farverig. Tegn det, I synes er vigtigt i Odense – både i fortid, nutid og fremtid – og sæt jeres eget aftryk på stedet.
Graffiti med Hr. Værk – gården ved dukkemageren
Vær med til at skabe et levende kunstværk på museets plankeværk. Sammen med graffitimaleren Hr. Værk kan I eksperimentere med farver, former og udtryk.
Foodtruck – ved billetsalget
Vorfor Vaffel inviterer til en velfortjent pause. Nyd en friskbagt vaffel med is og vælg mellem 30 forskellige toppings – perfekt til en hyggelig stund midt i oplevelserne.
En dag på TID er fyldt med leg, fællesskab og nysgerrighed – for hele familien.
Der er plads til hele familien
– og plads til at børn kan være børn.
Glæd jer til en dag fyldt med leg, kreativitet og fælles oplevelser for hele familien.
Rundt på museet kan I gå på opdagelse i aktiviteter, hvor både børn og voksne kan være nysgerrige sammen – og tage minderne med hjem.
Vi ses den 13. juni fra kl. 10 – 14