Møntestræde 1
I bygningen finder du billetsalg, butik – og udstillingerne "Anne Marie Carl-Nielsen. At forme Liv", "Fyn – Midt i verden" og "Nonnebakken".
Den store, moderne bygning blev bygget i 2013. Den er skabt af arkitekterne Frank Maali og Gemma Lalanda, der lod sig inspirere og af farverne og materialerne fra de historiske huse rundt på TID. Bygningen skal derfor ses som et moderne bindingsværkshus, der med sit synlige stålskelet og de store tavler, kombinerer fortidens og nutidens huse.
Bygningen er udformet som to klynger, der passer med karréens matrikelstrukturer. De to klynger er bundet sammen med en gangbro over Møntestræde. I forbindelse med byggeriet blev den nordlige del af Møntestræde genetableret, så Møntestræde forbinder Overgade og Sortebrødrestræde – præcis som den gjorde i middelalderen.
Du kan blandt andet se udstillingen “Anne Marie Carl Nielsen. At forme liv” i hovedbygningen.
Møntergården
Møntergården ligger i Møntestræde, hvor der omkring 1420 lå et møntværksted i en tidligere bygning på stedet.
Den nuværende bygning blev opført i 1646 af adelsmanden Falk Gøye fra Hvidkilde på Sydfyn, og fungerede som hans vinterbolig. Derfor går bygningen også under navnet Falk Gøyes gård. Bygningen er opført som et klassisk renæssancebindingsværkshus. Væggene er murstensmalede, fordi Falk Gøye ønskede at det grove murværk skulle være finere og mere regelmæssigt, end det var. Læg også mærke til de smukke udskæringer i træværket, der trods alt kun vender ud mod gaden.
I midten af 1700-tallet blev huset omdannet til købmandsgård med krambod og lagerrum. Senere, omkring 1860, blev der indrettet to butikker i forhuset og lejligheder for flere familier. Bygningens tidligere fornemme præg gik derved tabt. I 1930 købte Odense Kommune bygningen og førte den tilbage til fordums pragt. Bygningen er fredet.
Ejler Rønnows Gård
Adelsmanden Ejler Rønnow fik i 1547 denne gård opført på Nørregade 62 i Odense.
Gennem tiden har gården været ejet af købmænd, skomagere, kromænd og garvere. Fra 1829 til 1899 var der brændevinsbrænderi, og bygningen stod derefter til nedrivning, men til alt held blev gården købt af Odense Kommune i 1900, og i 1910 åbnede Fyens Folkemuseum i gården.
I 1939 blev bygningen flyttet ind i Møntestræde, hvor den står nu. Gården er bygget i overgangen mellem middelalder og renæssance og har derfor stilmæssigt træk fra begge perioder. Bygningen er fredet.
NB! Bygningen er åben ved events og særlige lejligheder.
Pernille Lykkes Boder
Pernille Lykkes Boder blev opført i 1617 af adelskvinden Pernille Lykke som fattigboder.
Her skulle ifølge bestemmelsen så længe verden består ”bo tre ærlige, trængende Kvindfolk, og to Drenge, faderløse og moderløse, som skal gå i den Latinske Skole”. Boligerne blev administreret af sognepræsten ved Vor Frue Kirke. Bygningerne blev beboet af fattige enker indtil 1955, hvor boderne blev en del af museet. Selve stiftelsen fortsatte efterfølgende frem til 2014 i Plumsgade et andet sted i Odense centrum.
Bygningerne er fredet.
Pernille Lykkes boder indeholder i dag udstillinger om fattigboderne og fattigdom og kan besøges sammen med museets øvrige udstillinger.
Nyborgladen
Nyborgladen blev bygget i midten af 1600-tallet som bagbygning til en købmandsgård i Nyborg.
Købmandsgården tilhørte i 1760’erne Caspar von Wessel, der var Tordenskjolds bror. I denne periode blev gården benyttet som bolig for kommandanter, mens Nyborgladen blev brugt som pakhus og stald. Op gennem 1800-tallet blev gården ejet af forskellige købmandsfamilier. Som et kuriosum kan det nævnes, at den odenseanske romanforfatter Morten Korch havde sin daglige gang i Nyborgladen, da han var købmandslærling i Nyborg i 1890’erne.
I 1950’erne blev Nyborgladen flyttet til sin nuværende plads. I det indre er bygningen stærkt ombygget til udstillingsbrug.
I Nyborgladen er der løbende forskellige særudstillinger ligesom bygningen med sin særlige stemning er et yndet sted til arrangementer. Bygningen er lukket af, når den ikke benyttes til udstilling.
Østerbyes Gård
Mod Sortebrødre Stræde ligger forhuset til Østerbyes Gård. Bygningen er fra 1631 og lå oprindeligt i Vestergade 76.
Den blev revet ned i 1903 og genopført i museumskomplekset i 1945. Den blev oprindeligt opført for sognepræst Christen Rasmussen i Nr. Lyndelse. Hans enke, Johanne Nielsdatter, boede i huset til sin død i 1660. Flere ejere har haft huset, men det er ejeren fra 1857, farver Østerbye, der har lagt navn til huset.
I Østerbyes Gård har dukkemager Patricia Homolová værksted.
Hus fra Skomagerstræde
Oprindeligt var bygningen sidehus i en stor købstadsgård fra omkring 1600. Det lå på hjørnet af Vestergade og Skomagerstræde, der ikke findes længere men lå langs den østlige side af Odense Rådhus. Bygningen har blandt andet været beboet af flere købmænd. I 1908 blev huset revet ned, og kun facaden blev bevaret. I 1983 blev facaden genrejst på siden af en nyere bygning i museumskomplekset. Bygningen rummer i dag værksteder for Museum Odense.
Børnenes Baggård
Børnenes Baggård består af en række bygninger, der blandt andet huser snedkerens værksted og lejlighed. Alt er indrettet til at blive leget i.
Børnenes Baggård er en del af en original bygning fra 1799 og designet til at ligne en baggård i byen omkring 1800-tallet. Alt er bygget med materialer, som var til rådighed dengang, og selve baggården, snedkerværkstedet og lejligheden er indrettet i en bygning, der stammer fra 1799.
Forhuset er opført til beboelse sidst i 1790’erne af gårdmanden Knud Poulsen. Sidehuset er den bygning, der står langs Møntestræde. Sidehuset blev opført mellem 1811 og 1817 som ekstra plads til beboelse for Peter Christoffer Lausen, der var postmester, og som på det tidspunkt også ejede forhuset. Tværhuset er den to-etagers bygning, der er placeret på tværs af matriklen. Tværhuset er også fra slutningen af 1700-tallet og har været brugt som stald – måske for både beboere og kro-gæster. Imod slutningen af århundredet blev bygningen forhøjet og indrettet til beboelse.
I dag er der butik og kontorer i forhuset ud mod Overgade, mens sidehuset og tværhuset huser Børnenes Baggård, Snedkerens værksted og lejlighed. Her er ustillinger, hvor man må røre alt og lege med alt.